Prinsens hævn
Af Shanghai Peking Opera Theatre
efter William Shakespeare’s Hamlet
Kronborg Slot, Slotsgården
30. & 31. juli samt 1. & 2. august 2005 kl. 20.00
EKSTRA: Arbejdsdemonstration på Hofteatret
Shanghai Peking Opera Theatre præsenterer Peking Operaen på Hofteatret i Teatermuseet
den 2. august kl. 13
Hofteatret i Teatermuseet
Christians borg Ridebane 18
København K
Musik, sang, dans og storslåede kostumer, fantastiske akrobatiske optrin, kampscener og mimekunst.
Det er ingredienserne i Shanghai Peking Opera Theatres ambitiøse bearbejdelse af William Shakespeares Hamlet,
som de nu sætter op til Kronborg Slot.
Shanghai Peking Opera Theatres fortolkning af Hamlet har fået titlen ”Prinsens Hævn”, og er skabt direkte til Kronborg Slot. Grundtemaet i forestillingen er aktuelt såvel for kinesere som for danskere: Hvordan udvikler vi os som mennesker i en tid, hvor krise og kriminalitet hører til hverdagens orden?
Da det går op for Hamlet, at hans far ikke er død en naturlig død, men er offer for en forbrydelse, lægger han sin ungdoms tvivl og sjælekval bag sig og sætter alt – også sit eget liv - ind på at bekæmpe den ondskab, der hersker omkring ham. Han står som en rollemodel for det moderne samfund, hvor alle må tage ansvar og ikke acceptere uret og overmagt.
Det er oplagt at lade Shakespeares dramatik opføre i kinesisk Peking-opera stil, selv om det umiddelbart virker som et kultursammenstød. Det elizabethanske teaters brug af musik, sang, dans og storslåede kostumer er så tæt på det kinesiske teater, at man kunne at tro, det ene havde inspireret det andet. Det er dog ikke tilfældet! Og forskelle er der også, for Peking-opera er ydermere kendetegnet ved fantastiske, akrobatiske optrin, kampscener og mimekunst, som alt sammen fuldender det store sceneri.
Shanghai Peking Opera Theatre hører til blandt Kinas mest velrenommerede klassiske Peking Opera kompagnier. Det blev grundlagt i 1955 af den berømte Peking Opera-skuespiller Zhou Xinfang, og fik fra begyndelsen en fremtrædende position i det kinesiske teater.
Det var derfor naturligt for Jiang Qing, Maos kone og senere leder af Firebanden, at udvælge Shanghai Peking Opera Theatre til at skabe de modelværker, Modern Revolutionary Peking Operas,som blev forbillede for al teatervirksomhed i Kina under Kulturrevolutionen i årene 1966-76.
Efter Firebandens fald lykkedes det for truppen at vende tilbage til den rene klassiske teaterform, Peking-opera, samtidig med at de bevidst arbejder på at udvikle det klassiske formsprog, så forestillingerne ikke bliver teatermuseum, men drama med en direkte appel til nutidens mennesker.
Shanghai Peking Opera Theatres opførelse af ”Prinsens Hævn” vil helt givet blive en overraskende og forrygende indgang til at forstå og lære af Shakespeares Hamlet, ligesom det helt givet bliver en fascinerende introduktion til en fremmed kultur.
Forventet varighed ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause
NB! Opføres på kinesisk med danske overtekster
Rolletyper
Selv om Peking Opera i Vesten er betegnet som en opera-form, er det ikke sangen alene som er kendetegnende. Det er en totalteaterform hvor sangen indgår på lige linje med andre kunstneriske udtryksformer som dans, recitation, mime og akrobatik, og alt efter rolletype skal skuespillerne beherske de fleste teknikker.
Der er fire rolletyper: sheng, manderoller, dan, kvinderoller (som tidligere ofte fremførtes af mænd), jing, de malede ansigters roller og chou, klovneroller. Alle rolletyper er inddelt i underafdelinger, sheng kan f.eks. være xiaosheng, den unge mand med smuk falsetsang, energisk recitation og elegante bevægelser, men også wusheng, en militær rolle, hvor akrobatik og fysiske positurer er vigtige, men hvor sangstemmen ikke er så vigtig. Zi Dan er en blanding af disse to rolletyper. Endelig kan sheng også være en gammel mand, laosheng, med en uhyre korrekt, værdig og distinkt recitation og en graciøs, men absolut ikke overspillet mime. Kvinderollerne kan enten være den ærbare kvinde, qingyi, som Jiang Rong, med en høj klar falset, yndefuld dans og elegant spil med de lange hvide silkeærmer, huadan, den unge kokette tjenestepige med et stort mimespil og plasticitet i sine bevægelser eller rollen kan være en guimendan, som Yin Li den unge ugifte pige, som har træk fra både qingyi og huadan, men som fremstår mere bly og umoden. Jing-typerne, som Yong Shu, Yin Ze og Genfærdet med de malede ansigter kan være krigere, kejsere eller højtstående embedsmænd og gør sig mere bemærket ved deres fysiske fremtoning end deres intellektuelle vid. De skal have en stor klangfuld baryton og være gode til kompliceret akrobatik – selv med de store tunge kostumer. Chou-rollerne, som egentlig er klovne, ses ofte med en lille hvide maske over øjne og næse skal være gode til mime og akrobatik og være distinkt i deres sprog, da de som de eneste har muligheden for direkte kontakt med publikum. Chou er oftest lavtstående embedsmænd, dumme magistre, kroværter, vagter, osv., men kan også spille en helt speciel rolle som f.eks. Abekongen eller som her Yin Fu, som undtagelsesvis ikke har hvid maske over øjne og næse. Graveren er ligeledes en chou-rolle.
Ansigtsmasker
Blandt Peking Operaens fire rolletyper er den mest iøjnefaldende jing-typerne – ikke mindst på grund af de malede ansigter. Traditionen at male maskerne direkte på ansigtet går tilbage til Song-dynastiet (960-1279), hvor klovneskuespillere malede en lille hvid maske over øjnene og næsen. Over årene tog andre rolletyper også ansigtsmalingen til sig med flere farver og mere komplekse mønstre, men det var først med udviklingen af Peking Operaen i 1800-tallet at jing-typernes masker blev så gennemarbejdede og detaljerede, som vi kender dem i dag.
Hver eneste streg, farve og placering har betydning for karakterens personlighed. Ved at aflæse ansigternes udsmykning ved man om det er en god eller ond figur, om det er en gud, et dyr eller menneske og om det vil få skelsættende oplevelser i sit liv.
Ansigtets grundfarve viser karakterens grundlæggende personlighed: hvid er ond (som kongen Yong Shu og Yin Ze), rød og lilla er god og loyal, sort er ærlig og troskyldig, men hæmningsløs, blå er stædig og stolt, grøn hidsig, mens gul er listig og brutal. Guld (som hos Genfærdet) og sølv hører til gudernes masker.
Øjenområderne antyder andre dele af personligheden; spidse smalle øjenbryn hører til skurkene, mens de afrundede hører til heltene. Panden dekoreres ofte med symboler, som henviser til figurens navn eller liv f.eks. med buddhistiske tegn til munke og guder, en rød streg mellem øjnene (som Yong Shu og Yin Ze) til folk, som enten dør tidligt eller begår mord eller et dyretegn som viser at figuren egentlig er en dyreånd i menneske skikkelse.
Generelt kan man sige at jo mere kompleks ansigtsmalingen er, jo mere sammensat psyke har figuren, det ses tydeligt hos Yin Ze, som har en meget tæt besat ansigtsmaling.
Peking opera orkester
De vigtigste instrumenter i orkestret er slagtøjsinstrumenter og strygere, og sammensætningen varierer alt efter om forestillingen er med megen akrobatik, hvor slagtøjsgruppen dominerer eller med megen sang, hvor strygere og fløjter er mest brugt. Klaptræ og tromme er rytmebærende, mens gong’er og cymbaler indleder og afslutter musikstykker eller skuespillernes entréer. Strygerne ledsager sangen med støtte fra den runde månelut samt fløjten og panfløjten. Den kinesiske obo er med sin dominerende lyd mest brugt som soloinstrument. Orkestret er altid placeret på scenen, og bliver dirigeret af jinghu-spilleren eller trommeslageren.
