Hamlet opført af Teater Cantabile 2

Kronborg Slot samt Helsingør Havn

Hamlet – var en billedlig og musisk fremstilling af Shakespeares klassiske drama, hvor de psykologiske elementer af frygt , tvivl og galskab, der prægede Hamlets eksistens, udmøntede sig i en række visioner.

Publikum så og oplever Hamlets verden indefra, i form af minder og syner i dødsøjeblikket. Forestillingen bevægede sig fra Værftet op mod Kronborg Slot til voldgraven, ud på Bastionen – hvor Hamlet mødte sin faders ånd, som afslørede farbroderen – og videre til stranden, hvorfra Laertes og senere Hamlet blev roet ud til de skibe, der skulle føre dem ud i verden.

Selve arkitekturen udgjorde scenografien. Teater Cantabile 2 føjede kun meget lidt til de eksisterende strukturer. Kraner, porte, broer, gitre, større vandbassiner, strand og mure. Alt dette var scenografien.

Instruktør: Nullo Facccini
Komponist: Marco Spallanzani
Scenograf: Ursula Bertram
Kostumier: Gerda Graf
Regissør: Kristian Knudsen
Lys: Mogens Kjempff
Lyd: Rasmus Kajhøj
Produktionschef: Peter Romer
Medvirkende: Pernilla Ahlstrand, Joost Alexander, Charlotte Bundgaard, Birger Persson, Dorthe Eggertsen, Jannike Grut, Kristjan Ingimarsson, Kathrin Kamber, Birgitte Norholt, Line Svendsen og Johnny Jes Sørensen