Hamlet opført af Den Kongelige Ballet
Under åben himmel, på Kronborg Slot præsenterede Det Kongelige Teater rock-balletten Hamlet.
Den Kongelige Ballet knyttede bånd mellem de kvaliteter, den ønsker at stå for – tradition og fornyelse i ethvert aspekt, lige fra fortolkning til musikalsk form. Alt i Hamlet er baseret på danske kræfter. På den nyopførte scene over Kronborgs voldgrav til Den Kongelige Ballets optræden til musik, komponeret af Rued Langgaard, og musik komponeret af dansk rocks ubestridte Sort Sol. Hamlet på Kronborg var en hybrid af dans, klassisk musik og rock, der sammensmelter fortid og nutid på forrygende vis.
Det er verdensdanseren og koreografen Peter Schaufuss, der skabte sin første nye helaftensværk til de omgivelser, hvor legenden vil vide, at den danske prins levede sit turbulente liv. Peter Schaufuss følger i høj grad linien og forløbet i William Shakespeares drama om prins Hamlet, selv om balletten bliver noget mere komprimeret end skuespillet. Rockgruppen Sort Sol komponerede musikken til Hamlets syv monologer, mens resten af det musikalske billede til den nye ballet blev hentet i komponisten Rued Langgaards fantastiske livsværk.
